90 dages bytte og retur - gratis ombytning
Søg

Outwell Dayton 4 Familietelt

Telt til 4 personer med 2 sovekabiner

Mærke: Outwell
Leveringsdato: 2-5 hverdage
  • *
    • Ikke tilgængelig
  • *
3.999,00 kr.
decrease increase
Outwells Dayton 4 er et godt familietelt med 2 kabiner, plads til bordsæt i forteltet og rigtigt gode udluftningsmuligheder.

Teltet giver familien med 2 børn og 2 voksne en rigtig god base for en superferie eller weekendtur, er let at slå op, let at tage ned igen og med gode muligheder for at lave det perfekte indeklima.

Teltet er udstyret med 2 kabiner i bunden af teltet, så de voksne og børnene kan sove adskilt og med et forrum der er rigeligt stor til at der kan stå bord og stole og stadig være plads til at leve livet på en ferie.

Teltet har 2 store udgange, en foran og på siden. Den forreste udgang er udstyret med et fulddækkende myggenet, så du kan få godt med luft ind i kabinen, uden at lukke de små bæster ind.
I det hele taget er teltet let at få luftet godt igennem og bibeholde et godt indeklima.
Der er naturligvis god mulighed for at få luft ind igennem de 2 store åbninger i dørene, men også på bagsiden af kabinerne er der en luftkanal, så luften kan komme hele vejen rundt i teltet.

Teltet er let at slå op når man lige har prøvet det en enkelt gang og er udstyret med glasfiberstænger med en tykkelse på mellem 9,5 og 12,5 mm. Dugen er lavet i Polyester der har et vandsøjletryk på 4000 mm - rigeligt til at holde al regn ude.
Bunden er lavet i Polyethylen der er dobbelt coated for at give den bedste slidstyrke og vandsøjletryk.

Dayton 4 fra Outwell er et stabilt og godt familietelt til ferieoplevelser og camping.
Produkt specifikationer
Tekniske detaljer
Vandsøjletryk ydertelt4.000 mm.
Størrelser og omfang
Vægt15000 gram
Mål sammenpakket, længde72 cm.
Mål sammenpakket, Bredde33 cm.
Filters
Sort
display